Historien om restaurant
MOTA
– Fra Nykøbing Sjællands sindssygehospital til
Odsherreds Michelinrestaurant
Restaurant MOTA åbnede i november 2021 i smukke kulturhistoriske
bygninger fra 1915, der tidligere var en del af Nykøbing Sjællands Psykiatriske
Hospital. Bygningerne er en del af Grønnegårdskomplekset i
Annebergparken og de lokaler, hvori restaurant MOTA har til huse,
er oprindeligt opført som forsamwlingshus og teater for
sindssygehospitalet. Indtil 2015, hvor hospitalet lukkede, fungerede
bygningen som kantine for de ansatte på hospitalet.
Bag restaurant MOTA, står kok og køkkenchef Claus Henriksen. I 13 år
var han køkkenchef på Dragsholm Slot, som han satte på det
gastronomiske verdenskort ved at skaffe stedet en eftertragtet Michelin stjerne.
Efter at Claus besluttede sig for at forlade slottet for at søge
nye udfordringer, blev han introduceret til medejer og direktør for
Anneberg Kulturpark, Gitte Klausen. De to parter fandt hurtigt et fælles
sprog i både værdier og forretningsmæssig forståelse.
MOTA er latinamerikansk og slang for cannabis; noget som
Claus Henriksen som én af de første herhjemme tog til sig i sin madlavning i
samarbejde med landmand Søren Wiuff. ‘Mota Henriksen’ blev således
også et alias for Claus, da der var stor interesse for ham og hans
gastronomiske talenter fra presse og madentusiaster. Meningen var at bruge
aliasset som både dæknavn og gimmick men hurtigt blev han afsløret – og
siden har navnet holdt ved.
I juli 2022 blev der tilføjet et nyt og epokegørende kapitel
til restaurantens endnu korte historie med tildelingen af en Michelin stjerne –
blot otte måneder efter åbningen